Historien Om Jeans
Der findes formentlig ikke et menneske i det danske land, der ikke på et eller andet tidspunkt har iført sig et par jeans. Faktisk findes der meget få typer af tøj, der har haft lige så stor udbredelse i verden. Alle går med Jeans, høj som lav, og til alle anledninger. Denim er stoffet fra folket, til folket.
Jeans starter oprindeligt fra den franske by, der hedder Nimes. Her kom en række udenlandske købmænd forbi i 1800-tallet, hvor de fandt ud af, hvor fantastisk stoffet var. Denim blev dengang kaldt Serge de Nimes, altså silke fra Nimes, og har igennem årene udviklet sig til det stof, vi kender og bruger i dag.
De fleste forbinder dog ikke ligefrem byen Nimes og Denim. Derimod forbinder rigtig mange denim med Levi Strauss, der har været den helt store fortaler og pioner inden for jeans og denim. Levi Strauss lavede oprindeligt jeans til guldgravere, der nød godt af de meget slidstærke og samtidig behagelige bukser.
I starten var de dog alt andet end behagelige og komfortable, da de var lavet af hamp.
Siden 1890, hvor Levi Strauss i første omgang markedsførte bukserne til guldgraverne, er der sket ufatteligt meget. Op til anden verdenskrig blev denim primært brugt i de vestlige dele af USA, hvor de var enormt populære blandt Cowboys.
Jeans blev, kort fortalt, et symbol og synonym med den selvstændige amerikanske arbejder.
Som årene gik, så var det ikke længere udelukkende cowboys der iførte sig de populære jeans. Veteraner fra anden verdenskrig blev enormt glade for at gå i jeans, hvor deres præg, og måde at bruge jeans på, gjorde looket meget mere afslappet.
Rebellens foretrukne
Jeans blev ligeledes forbundet med det rebelle liv på en motorcykel, hvilket i høj grad skete på grund af diverse film, hvor filmstjerne spillede hjemvendte veteraner, der fravalgte familielivet til fordel for jeans, oprør og motorcykler.
Jeans fik altså noget af et bad-boy ry, hvilket var medvirkende til, at jeans var bandlyste på skoler i hele USA.
Da vi ramte 1960’erne, så begyndte den store middelklasse at iføre sig jeans, som en måde at sympatisere med arbejderklassen og udvise en form for solidaritet. Jeans var altså en måde at vise sympati på tværs af samfundsklasser. Deraf kommer mit argument om, at denim er af folket, for folket, til folket.
Tak for støtten.
Vi vil til sidst sende et stort tak til Mondo Kaos, der har støtte denne artikel. Hos Mondo Kaos kan du blandt andet finde flotte vintage kjoler.